Midt under 1. verdenskrig, hvor mange af verdens stormagter var i krig med hinanden, stod den tyske Højsø­flåde over for den britiske storflåde, Grand Fleet.

De to nationer havde siden århundredskiftet været i intens konkurrence om at vinde det indbyrdes flådekap­løb, som især ville svække briterne, hvis tyske flådestyrker kunne afskære importen til Storbritannien.

Da 1. verdenskrig brød ud, som følge af mordet på den østrig-ungarske tronfølger og dennes hustru i Saravejo i 1914, førte briterne flådekapløbet med flest slagskibe, de største kanoner og de fleste skibe af andre typer.

I begyndelsen af krigen var der mindre sammenstød mellem de to flåder, og tyske flådestyrker foretog hurtige bombardementer af britiske østkystbyer og trak sig hurtigt tilbage til de tyske havne.

Den 31. maj 1916 sejlede langt den største del af hele den tyske Højsøflåde ud fra de tyske nordsøhavne for – om muligt – at møde mindre britiske flådestyrker og nedkæmpe disse.

I det engelske admiralitet vidste man, at der var noget i gære på den tyske side. Stort set hele den britiske Grand Fleet, stævnede ud fra Skotland og Orkney-øerne nord for Skotland, men ingen af de to flådestyrker vidste reelt noget om fjendens positioner eller hensigter.

Tilsammen bestod de to flåder af mindst 240 krigs­skibe bemandet med ca. 104.000 søfolk og 25 admiraler. Hvert af de mange slagskibe kunne med deres store kanoner gennemtrænge selv de stærkeste panserplader og f.eks. ødelægge mindre byer på kort tid.

Den lille damper ”N. J. Fjord” fra det neutrale Danmark blev – på Nordsøen – stoppet af de forreste, mindre skibe i den tyske flåde. Maskinen i ”N. J. Fjord” blev standset og lukkede derfor en stor dampsky ud.

Denne dampsky blev observeret af de forreste britiske skibe, der blev sendt frem for undersøge sagen, og her begyndte Jyllandsslagets første kamphandlinger mellem de britiske og tyske flådestyrker. ”N. J. Fjord” forlod kamppladsen uden at blive ramt.

Resten af dagen, og i løbet af aftenen, bølgede slaget frem og tilbage, og de to parter skiftedes til at have overtaget.

Den eftermiddag og aften eksploderede fire store slagskibe med tab af flere end 3.500 menneskeliv til følge. Ialt blev der sænket 25 krigsskibe, og knap 9.000 marinere mistede livet. Med kamphandlingerne udspillede sig intet mindre end verdenshistoriens største søslag, Jyllandslaget.Kanontordenen var så voldsom, at den kunne høres ca. 100 km mod øst langs Jyllands vestkyst fra Hanstholm til Blåvand.

Med den sydvestlige vind i dagene efter kamphandlingerne drev mange omkomne i land på toppen af Jylland ved Skagen og langs de norske kyster, hvor de i dag også er begravede.

Der er stadig i dag mange diskussioner om, hvem der vandt – tyskerne havde de mindste tab, men den tyske Højsøflåde vovede sig ikke senere i krigen til søs i større omfang. Og det er netop det britiske argument for, at den britiske flåde vandt Jyllandsslaget.

Eftersom det tyske kejserrige dermed ikke kunne blokere de britiske øer med flåden, indførte de den uindskrænkede ubådskrig, hvor tyske ubåde sænkede alle fartøjer omkring Storbritannien uanset deres nationalitet.

En handling som var medvirkende årsag til, at U.S.A. gik ind i 1. verdenskrig. En beslutning, der som bekendt fik afgørende indflydelse på krigens udfald. Det tyske kejserrige overgav sig den 11. 11. 1918, kl. 11:00. Enden på 1. verdenskrig og en ufattelig række af tab og lidelser verden over.

Under ledelse af dykkeren Gert Normann Andersen er der gennemført flere større dykkerekspeditioner til Jyllandsslagets vældige gravpladser i Nordsøen. Bl.a. i samarbejde med Danmarks Radio, som i forbindelse med 75-årsdagen for slaget i 1991 producerede et større tv-program.

Programmet ”INFERNO” dykker bogstaveligt talt ned under overfladen, beskriver i detaljer omstændighederne ved Jyllandsslaget, og giver en indgående forståelse af slagets omfang, såvel historisk som fysisk og menneskeligt.

Mindeparken for de omkomne i Jyllandsslaget vil blive opført på den jyske vestkyst i et område umiddelbart vest for Thyborøn by.

Parkens fundament bliver det barske – men betagende og smukke – klitlandskab, med en mindre kystvej på østsiden og klitten som forgrundskulisse på vestsiden. Altsammen med et baggrundsview til havet, hvor slaget rent faktisk fandt sted.

Mindeparken kommer til at bestå af en stor mængde skulpturer. Ialt rejses 25 granitsten med en højde på op til 3,5 meter. Én for hver af Jyllandsslagets sænkede skibe.

Granitstenene – der symboliserer de forliste skibes stævne, umiddelbart inden de forsvinder i dybet – opstilles i den formation, som skibene faktisk ligger på bunden af Nordsøen.

Hver sten får inskription med skibets navn samt andre relevante data om det pågældende skib.

Omkring de store granitstævne opstilles én figur for hver af de personer, der omkom ved det enkelte skibs forlis. Dog således at der gives adgang til inskriptionen på de store granitstævne.

Figurerne udformes i forskellige støbninger af specialbeton med en højde på 1,20 meter.

Der bliver tale om ialt 8.645 figurer. Enkeltvis tænkt som individuelle mindesmærker og samlet set som en gribende visualisering af slagets enorme mennesketab.

Figurerne får en højde, så mindeparkens besøgende kan se dem lidt fra oven. Det giver mulighed for at overskue den store mængde af skulpturer på baggrund af landskabets form og karakter.

Mindeparken vil i sin udformning ikke skelne mellem engelske og tyske marinere. Projektets ide er at rejse et minde på neutral grund over de faldne marinere; En skulptur for hvert menneske, der omkom i Jyllandsslaget.

Mindeparken skal give mulighed for eftertanke og fremkalde meditation over historiens fortælling og forløb.

Paul Madsen Cederdorff (f. 1938) er dansk maler, grafiker, keramiker og skulptør, der har udført en lang række skulpturelle og andre værker i kirker, i parker, på torve m.m.

Inspirationen henter han vidt omkring. Etruskiske gravmonumenter, nordiske helleristninger, frugtbarhedsstatuetter fra stenalderen, kirkernes granit, keltisk kultur, præcolumbianske artefakter og vikingekunst er blandt hans kilder. Alle forhistoriske billedudtryk.

Historiens visuelle indtryk er således en kær læremester og inspirationskilde, - men heller ikke mere. Resultatet, værkerne er selvstændige udtryk, der ikke virker ”historieserende”, men særdeles nutidige.

Cederdorffs billedudtryk er ikke underkastet de plastiske og naturalistiske krav, som herskede i vesteuropæisk kunst indtil Picasso og - for skulpturens vedkommende

- Constantin Brancusi, Alberto Giacometti og Henry Moore søgte tilbage, dels til tiden før renæssancen, dels til ikke-europæisk kunst. Han lægger ikke skjul på, at et tidligt bekendtskab med Henry Moore har haft stor betydning for hans virke. Med den store anknytning til tidligere tiders kulturer er hans mange skulpturer alle i hans eget typiske nutidige og formsikre sprog, - med stor stoflighed og med fornemmelse for materialernes kraft.

Som skulptør – medlem af Dansk Billedhuggersamfund – har han arbejdet i granit, cement, bronze og flere andre materialer, og altid med stor respekt for såvel stoffet som emnerne.

Som 75-årig har han påtaget sig endnu et stort projekt: Mindeparken i Thyborøn for de, der døde i Jyllandsslaget i 1916. Han har arbejdet længe og grundigt med opgaven, og som altid ud fra det humanistiske og almenmenneskelige grundsyn; hans varemærke.

"En attraktion i verdensklasse flankeret med et hav af maritime museer og oplevelser"

Erik Flyvholm
Borgmester, Lemvig Kommune

Lemvig Kommune har gennem flere år arbejdet med en vision om at skabe et unikt museums- og oplevelsescenter mellem kystlinjen og Thyborøn på den jyske vestkyst i Danmark. Med Mindeparken for Jyllandsslaget og det kommende ”Sea War Museum Jutland” bliver visionen nu til virkelighed.

Planen er vedtaget i kommunalbetyrelsen for Lemvig Kommune, og Realdania – én af verdens største stiftelser med arkitektur og byggekultur som støtteområde – er gået ind i projektet for ”Sea War Museum Jutland”. Mindeparken forventes indviet den 1. juni 2016, som er 100 års dagen for verdens største søslag.

Sea War Museum Jutland i forgrunden med mindeparken og Nordsøen i baggrunden.

Linket mellem havets hemmeligheder og de nye generationer

– Hele dette projekt er en fantastisk gave til stedet og de mere end 700.000 årlige turistovernatninger, som vi har i området, siger borgmester Erik Flyvholm, og fremhæver, at dette tal vil stige betragteligt, når området med de mange supplerende attraktioner står færdigt.

– Det er jo helt fantastisk, at vi nu får flyttet et stykke verdenshistorie, som har fundet sted lige ud for vores kyst, ind på land. Det giver nuværende og kommende generationer mulighed for et enestående historisk indblik. Placeringen på den yderste kant til Nordsøen er med sit barske maritime miljø helt perfekt.

Mindeparken og ”Sea War Museum Jutland” kombineret med de eksisterende maritime aktiviteter bliver en attraktion af international klasse, mener borgmesteren og pointerer, at kommunen vil arbejde målrettet på at styrke området og brande det internationalt.

Området forventes fremtidigt at kunne måle sig med besøgscentre ved f.eks. Pearl Harbour, Normandiets kyst og en række monumenter for 1. verdenskrigsslag langs den tysk-franske grænse. Mindeparken får fri offentlig adgang.

Panorama-illustration over det kommende område med Mindeparken i forgrunden og det maritime museums- og oplevelsescenter i baggrunden.

Situationsplan for visionen omkring det samlede projekt med Mindeparken som det centrale omdrejningspunkt:

1. Mindepark for Jyllandsslaget
2. ”Sea War Museum Jutland”
3. Jyllandsakvariet
4. Kystcentret
5. Dykkerhistorisk Selskab
6. Sea Art Museum
7. Kystdirektoratet

Søren Gade
Tidligere forsvarsminister

Søren Gade er ambassadør for og fundraiser i arbejdet med at rejse en kapital på ca. 3,5 mio. Euro til realisering af Mindeparken for Jyllandsslaget, som involverede mindst 240 tyske og britiske krigsskibe og flere end 100.000 søfolk under 1. verdenskrig.

Ambitionen er at skabe et fuldskala, internationalt kunstværk, som fokuserer på de næsten 9.000 tabte menneskeliv, ofrene for verdens største søslag.

Mindeparken opføres på ”neutral grund” på den jyske vestkyst udfor det sted, hvor slaget fandt sted for ca. 100 år siden.

– Mindeparken skal fungere som en visualisering af det enorme tab af menneskeliv og mane til historisk eftertanke i forståelsen af vores nutid, uanset nationalitet, fremhæver den tidligere forsvarsminister.